fredag den 19. november 2010

Julekort

Jeg lovede jo at vise de julekort jeg fik lavet til JulekortCrop på scrapsisters sidste weekend. Jeg nåede at blive færdig med 6 ud af 10 kort, så det er jeg ok tilfreds med.
.
Jeg er ikke helt tilfreds med alle kort, synes nogle af dem blev lidt kedelige, men sådan er det desværre når jeg arbejder under pres. Men det var sjovt og være med.
.
Med kortet herunder, skulle vi selv klippe en figur og bruge på kortet. Jeg valgte en julesok, og valgte åbenbart ikke noget pynt... God jul papiret er noget jeg engang købte på tilbud i Panduro. Synes det er lidt sjovt, teksten både er på dansk og engelsk.

.
På dette kort skulle vi bruge stempler. Jeg har brugt en snemand, som jeg engang har fået tilsendt. Jeg har ikke selv så mange julestempler. God Jul stemplet er jeg rigtig glad for. Det købte jeg på SAM sidste år. Farverne her passer vidst ikke helt godt sammen, men hvad pokker...

.
Her skulle vi lave et julekort med en alternativ åbning. Jeg har valgt at lave kortet som en dør. Man binder snoren op, som er sat fast på knapper. Pynten er meget simpel med snefnug og halvperler.

.
Her er et kort lavet ud fra denne skitse. Jeg synes det er så svært at bruge flere stykker mønsterpapir på et kort eller layout for den sags skyld. Det kunne jeg virkelig godt tænke mig at blive bedre til! Elsker også mit juletræs stempel :-)

.
Vi skulle lave et kort kun med klassiske julefarver (rød, hvis/creme, grøn og guld) vi behøvede ikke bruge alle farverne.

.
På det sidste kort her var der blevet sat nogle krav op til hvilke materialer vi måtte bruge. De kan ses her.
Jeg har brugt rødt karton, 1 slags mønsterpapir, God jul stemplet på hvidt karton med sværte og halvperler. Jeg har brugt min nye Martha Stewart border punch. Den er jeg bare blevet så super glad for.



Det var alt for nu. Må jeg se jeres julekort?

mandag den 15. november 2010

hækling

I torsdags var jeg hjemme hos Marie sammen med Lene. Vi skulle hækle, og Lene er super dygtig til og lave nogle rigtig fine svampe, så det skulle Marie og jeg da også lære. Jeg er bestemt ikke god til og hækle og er temmelig meget nybegynder, så det gik lidt langsomt for mit vedkommende - måske fordi jeg også havde Josefine med, som skulle ammes. Men det var rigtig hyggeligt, og man bliver bestemt inspireret af at være i Maries hyggelige stue. Jeg nåede ikke sp langt med den svamp. Jeg blev færdig med stokken (efter at have måttet pille halvdelen op nogle gange). Jeg begyndte på hovedet, men nåede ikke langt. Jeg måtte håbe på jeg forstod opskriften når jeg kom hjem. Siden torsdag har vi haft lidt travlt, så jeg nåede først at blive færdig i går aftes.


Jeg må indrømme at jeg er blevet ret godt tilfres, selvom der er lidt skønhedsfejl rundt omkring - men er det ikke bare en del af charmen? ;-) Det var sjovt og lave den og jeg tror der kommer flere. Nu skal jeg bare have fat i noget forskelligt garn, billigt:-)
.
I går var jeg med til JulekortCrop på scrapsisters. Det var super godt, og nogle gode udfordringer. Jeg elsker udfordringer, gerne med lidt regler, det får mig til og arbejde bedre, end hvis jeg har helt frie tøjler! Jeg nåede og lave 4 (næsten 5) ud af 10 opgaver - ret godt når jeg også skulle spise og amme ind i mellem, synes jeg. Jeg regner med at nå lidt flere opgaver i dag - de sidste jeg mangler skal først afleveres kl. 20 i aften.
Jeg ligger mine bidrag på bloggen, når jeg er færdig.
.
Ha en god dag - jeg skal udnytte tiden med papir og klister og ikke computeren, nu når datteren sover:-)

onsdag den 10. november 2010

et gammelt kort

Nu nærmer vi os december og mine tanker er så småt begyndt at kræse sig om julen og julekort. I den forbindelse faldt jeg over dette kort jeg lavede sidste år, men jeg bare ikke har fået vist frem. Jeg er selv ret godt tilfreds med det, og jeg godt kunne finde på at lave et lignende i år.
.
Juletræsstemplet var et jeg købte på SAM sidste år - kan ikke huske hvor eller hvilket mærke det er... og God Jul stemplet er fra Orion design.
.
I må have en god dag:-)

mandag den 8. november 2010

Dåben er overstået

Så er Josefines barnedåb vel overstået. Jeg synes godt nok det trækker tænder ud at holde fest for ca 40 mennesker, og selv stå for invitationer, bordkort, pynt, mad mv.

Jeg havde jo valgt sommerfugle som tema, så det er gået igen over det hele. Jeg er jo ret vild med sommerfugle i øjeblikket, så det var heldigt vi fik en pige, så jeg kunne bruge det tema ;-)

Her er storesøsters bordkort:
Billede af det færdig dækkede bord:
Som pynt på bordet, havde jeg standset en hulens masse sommerfugle ud i rest papiret fra bordkortene, og bare drysset tilfældigt ud over hele bordet:
Min konditor veninde havde stået for kagen. Igen er sommerfuglene med, som hun så sødt har indkøbt til lejligheden! Små sutter på toppen, og sommerfuglene rundt i kanten sammen med blomster, gjorde bare kagen så fin synes jeg. Jeg blev helt rørt da hun viste mig den. Og nøj den smagte godt! Der var selvfølgelig alt for meget, så vi kunne tage hele hjertet af og gemme. Vi har frosset den ned, og regner med og spise den når Josefine bliver 1 år - ligesom en bryllupskage ;-)
Min svigermor spurgte om ikke jeg kunne lave et kort der var Grønlands inspireret, da hun skulle give min svigerfar en rejse til Grønland i fødselsdagsgave. Jo det kan jeg da, sagde jeg - men ups det er da svært! Så tak til brugerne på scrapsisters.dk for hjælpen og ideerne :-) Her er det færdige kort:

Min printer er selvfølgelig gået i stykker, midt imens jeg sad og lavede bordkortene! ØV altså. Den lyser bare i alle knapper, jeg kan hverken printe, scanne, kopiere eller noget andet. Jeg kan ikke slukke den med mindre jeg hiver stikket ud, og aner bare ikke hvad jeg skal stille op. Den er faktisk kun 1½ år gammel, så jeg forstår det ikke. Men hvordan klarer man sig lige uden en printer???
I går var vi på besøg hos vores fotograf ven. Han tog billeder af pigerne til julekortene. Glæder mig til at få billederne, tror det er blevet rigtig fint. Så nu glæder jeg mig til på søndag hvor jeg har set der er cypercrop på scrapsisters, og emnet er JULEKORT!! Perfekt. Manden må tage sig af pigerne den dag, og så håber jeg, jeg kun bliver forstyrret når jeg skal amme den mindste.
I går var jeg også et smut forbi scrap-a-mania og kigge og fik da også købt lidt. Så det kribler lidt i fingrerne for at komme igang. Desværre er vi igang med en kæmpe omrokering i huset, så det roder en del og der er en masse kasser der skal sorteres. Jeg er vidst nødt til at tage mig af det kedelige inden jeg kan give mig selv lov at scrappe igen :-( Øv altså.
Til sidst et lille citat fra min datter på 3 år: "Mor hvorfor har drenge tissemænd?" Mor: "Øhm..."
Kan I alle have en god dag, solen skinder her og det er så flot og gå en tur.
PS. Den her blog driller mig rigtig. Jeg kan ikke få lov at lave mellemrum mellem teksten og billederne, og afsnit i min tekst. Så beklager at det hele står så klumpet.
Nogen der ved hvad jeg kan gøre?